Pladderromantik og sukkersødme

Turen går til Bornholm!

Og det betyder mange (lange) timer i bil (eller tog og bus) og på færge.

Efter at have boet i Odense i snart to år, har jeg taget turen en del gange. Og jeg har fundet ud af, at der bare er nogle ting, som er rigtig smarte at have med sig!
Jeg sørger altid for at have en lille skuldertaske og en lidt større rejsetaske med mig som håndbagage.

I skuldertasken har jeg de vigtigste ting

  • En læbepomade og en lille håndcreme
  • En mascara og en læbestift
  • En pakke lommetørklæder
  • En lille håndsprit og en lille neglefil
  • Tyggegummi (og evt en rulle mentos eller andet hurtigt opfriskende)
  • Et lille makeupspejl
  • Et lille headset og iPod
  • Dankort (og gerne lidt kontanter også)

De her ting er for mig essentielle at have let tilgængelige!
Jeg har altid brug for læbepomade og håndcreme, for ens hud bliver bare mere tør, når man er undervejs. Og selvom jeg kan føle mig nok så tilpas med bløde læber og hænder, så har jeg også altid lidt makeup med til at friske mig selv lidt op undervejs – her kan en læbestift og lidt mascara gøre underværker. Selv er jeg vild med læbestiften Smoked Almond fra MAC og Extension Mascara fra Nilens Jord. Og for ikke at tvære det ud over det hele sørger jeg også altid for at have et lille makeupspejl med mig – jeg har lige købt et med lys i for kun 19kr i Normal!
Tyggegummi er også en nødvendighed for mig! Og så har jeg altid nogle pastiller eller noget andet med mint med mig – mint hjælper mig nemlig på færgen, for underligt nok bliver jeg ikke lige så let søsyg, hvis jeg tygger på noget med mint (om det er mentos, en pastil, karameller, chokolade med mint eller noget femte er sådan set underordnet – bare det er mint).
Denne gang har jeg rejst med min mor, søster og Klaus til Bornholm. Men når jeg tager turen alene, er det altså mange timer at sidde alene og høre på grædende børn, uopdragne unge, voksne der taler i telefon, folk der bliver transportsyge osv.. Derfor har jeg også altid min iPod og et lille headset med, så jeg kan lukke mig inde i min egen lille verden for et par timer.

I rejsetasken har jeg

  • En flaske vand (måske sodavand) og lidt snacks
  • En bog og min computer
  • Et stort headset
  • En powerbank og oplader til mobilen
  • En pung (med mit pas)
  • En kalender
  • Et lille penalhus
  • En hårbørste
  • Evt. en lille deo

Som sagt er turen til Bornholm ikke helt kort, så for ikke at ende med at sidde og være ved at dræbe en eller anden grundet for lavt blodsukker, har jeg altid nogle snacks med (frugt/grøntsager skåret i spiseklare stykker, lidt chokolade og andet, der er hurtigt at spise) – og så selvfølgelig noget at drikke til.
Så har jeg min computer og en bog med til at underholde mig selv undervejs.
Det store headset har jeg med, hvis jeg bliver træt af at have earplugs i ørene – desuden er det store også trådløst, så det er lidt nemmere at rejse med, end når man forvirret forsøger at pakke sine ting sammen og tage jakke på med en ledning, der bare aldrig er samarbejdsvillig.
Rejsetiden bruger jeg også ofte til lidt praktiske ting som at opdatere min kalender. Derfor er den også altid i tasken sammen med et lille penalhus med blyanter, kuglepenne og en highlighter.
Makeuppen i den lille taske er ikke altid helt nok til at friske mig op undervejs, så jeg slæber også altid rundt på en min hårbørste og en deo i rejsestørrelse.

udklip

Smoked Almond læbestift fra MAC Cosmetics ◦ Extension Mascara fra Nilens Jord ◦ Kreafunk toCHARGE powerbank ◦ Kreafunk aHEAD trådløst headset ◦ iPod Nano Gold

Derudover sørger jeg altid for at tænke over mit tøj. Jeg rejser gerne i lidt pænere tøj, så jeg hele tiden føler mig tilpas, men komforten er for mig vigtigst! Derfor rejser jeg ofte i kjole, for det er altså bare mere behageligt hele tiden at skulle sidde ned i en kjole i stedet for bukser, der kommer til at sidde og trykke ind på maven flere timer ad gangen.

Har I andre ting, der er essentielle at have med i tasken på en rejse (hvor kort eller lang den så end er)?

Sarah Kerstine

Endnu ingen kommentarer...

Indlægget har endnu ingen kommentarer. Hvis du synes, indlægget er interessant og har mere at tilføje, er du velkommen til at være den første, der skriver en kommentar.

Har du noget at tilføje?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pladderromantik og sukkersødme