Iskold solskinsø

The Netflix-couple

Endelig blev det den sidste dag i januar – hold nu op, det har været en lang måned! Jeg tror helt seriøst, vi er røget ind i en mur af evig vintertræthed herhjemme. Vi har heldigvis begge fri i denne her uge, så vi bruger tiden fornuftigt: vi putter og ser Netflix. That’s it. Det lyder måske lidt kedeligt, men det er helt enormt hyggeligt! Og vi har opdaget nogle geniale par-serier på Netflix, som vi begge kan lide at se, så hurra for det! De serier, vi har haft størst succes med at begynde på sammen er White Collar, The Blacklist og Lucifer. Det her er nogle spændende serier, som Klaus gider følge med i, men hvor der samtidig er en stærk kvindelig hovedrolle og/eller nogle pæne fyre at se på til mig!

Udover at ligge og se Netflix, nyder vi bare at have noget fritid sammen efter begge to at have været ude i klinisk ophold (i sådan nogle perioder bruger vi nemlig al vores energi i klinikken og er helt flade derhjemme). Hvis vi gider, så går vi i køkkenet sammen og hygger os med madlavning. De fleste gange er det dog ikke store kulinariske kreationer, der kommer ud af det, for vi vil hellere tilbage til tæpperne og Netflix, haha! Men vi er nok næppe det eneste Netflix-couple derude!

One-pot-pasta er blandt andet en af de nemme retter, vi tyer til, når ingen af os gider køkkentjansen.

 

Sarah Kerstine

Endnu ingen kommentarer...

Indlægget har endnu ingen kommentarer. Hvis du synes, indlægget er interessant og har mere at tilføje, er du velkommen til at være den første, der skriver en kommentar.

Har du noget at tilføje?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Iskold solskinsø