Pladderromantik og sukkersødme

“Kærlighed er et forhold af gensidig anerkendelse, hvor parterne ved at give sig hen til hinanden finder sig selv på ny. Kærlighed kræver mod til at overskride egne grænser og lade sig forandre.

Moden kærlighed vil sige et forhold, som lader den enkelte bevare sin integritet: man accepterer den anden som en person, der er forskellig fra en selv, med ønsker og interesser, der ikke nødvendigvis falder sammen med ens egne behov.”
Åh suk, den kærlighed.

Sidste sommer var jeg så heldig at møde Klaus (på Tinder – sikke romantisk). Jeg holdt ham lidt hen i to måneder, skrev kun med ham og ville ikke mødes. Det blev der så lavet om på i september, og siden har vi været sammen næsten hele tiden!
Set udefra synes nogle (okay, garanteret mange)  nok, at det er gået meget hurtigt for os. Og det er det også. Men det er ikke gået for hurtigt – og det er vel det vigtigste. At vi selv kan følge med og er glade.

For mig var og er der ingen tvivl – Klaus er ham, jeg skal være gammel med. Han er den bedste kæreste (egentlig forlovede), jeg kunne ønske mig. Og jeg glæder mig til en dag at have ham som min mand og se ham som far til vores børn.

Klaus er ikke bare en god kæreste, fordi han kommer med blomster og altid tager støvsugningen (selvom det giver virkelig gode points).
Han støtter mig. Han tror på mig. Han giver mig modet til at springe ud i ting. Jeg turde ikke vise ham bloggen, men efter jeg har gjort det, er jeg meget mere selvsikker omkring den. Nu står den som link i min Instagram – noget jeg aldrig har været tilpas med at det tidligere har gjort. Men han giver mig blod på tanden og støtter mig i alle mine beslutninger – uanset hvor dumme de så kan være (så er det bare med ordene “Altså, jeg synes, det er dumt. Men hvis du vælger at gøre det, skal jeg nok støtte dig i det. Det ved du.”).

Han er der for mig på de dårligste dage og de mest øv tidspunkter. Uanset om jeg ligger syg, er ynkelig over menstruation, stresser over eksamen (den er forresten færdig med for nu og kan holde sommerferie!) eller bare har en rigtig nede-dag hvor humøret ikke duer til noget som helst. Han er der altid – uden undtagelse og uden forbehold!
Han har sagt til mig at “selvom det roder lidt på øverste etage, så elsker jeg dig ikke mindre”, engang jeg havde en virkelig skidt dag humørmæssigt, hvor jeg kartede rundt i hele følelsesregisteret (ja, det var lige omkring PMS).

Han udfordrer mig og provokerer mig. Jeg har stort behov for kontrol, og så snart han finder ud af, at jeg har nogle ting, der bare skal være sådan og sådan, så sørger han for at lave dem modsat. Fx havde jeg fire lysestager med bogstaverne L-O-V-E på. Dem præsterede han mange(!) gange at rykke rundt på, så der stod O-L-E-V, E-V-L-O og andre ord, der i hvert fald ikke var L-O-V-E!

Han siger og viser altid, hvor meget han elsker mig. Om det er med blomster, ved at ordne små praktiske ting han ved, jeg synes er kedelige, ved at sige det, ved at kigge på mig på en bestemt måde, ved at trække mig med hen i sofaen for bare lige at ligge i ske i fem minutter.. Uanset hvordan han gør, så viser han mig altid, at han elsker mig. Og det gør mig hamrende lykkelig og smaskforelsket i ham.

Så er jeg også så heldig at have fundet mig en fyr, der giver de bedste fodmassager, er fantastisk god til at lave mad og har de sødeste forældre. Men det er jo alt sammen bare bonusser 😉

Sarah Kerstine