Jagten på perfekt

På et tidspunkt overvejede jeg at droppe min Instagram. Jeg følte mig presset, og jeg kunne ikke følge med. Jeg fulgte modeller, idoler og andre “perfekte mennesker”. Personer der hver og en levede op til samfundets kropsideal, som havde al tid i verden til at nå det hele og derfor også udstrålede overskud. Det stressede mig. Meget. Jeg følte, jeg skulle leve op til noget. At jeg var dum og dårlig, fordi jeg ikke kunne følge med. Så jeg var ved at give op og melde mig ud af Instagram-verdenen.

Heldigvis gik det op for mig, at der måtte findes nogen reelle mennesker også. Nogen der ikke var lige så perfekte hele tiden, som ville kunne få et smil frem hos mig i stedet for følelsen af at være under pres. Og under en oprydning i min følge-liste gik det op for mig, at jeg rent faktisk fulgte nogen allerede – de druknede bare i de perfekte opslag.

Alle de tanker, jeg sidder med omkring det her indlæg, fik mig til at komme i tanke om et indlæg fra i sommers, hvor jeg gjorde op med kropsidealet – læs det her.

Jeg vil langt hellere følge personer, der viser en ærlig, kærlig, kritisk og selvironisk side af sig selv, end nogen der fremstiller hele livet perfekt. For hele livet kan sgu ikke være perfekt. Det har hjulpet så voldsomt meget på mit humør og overskud at få ryddet ud i, hvem jeg følger på instagram. Så det kan jeg kun anbefale at få gjort!
Ud over nu at se opslagene fra mine veninder, venner og familie, ser jeg opslag fra ægte mennesker som Helsemathilde, Rockpaperdresses, Syattfitness og Cartergood. Der er også andre imellem (mange faktisk), og jeg bliver inspireret af hver og en – på den gode måde.

Sarah Kerstine