Den første (u)perfekte kærestedate

Sommer, sol og solskinsøen!

I morgen skal jeg til eksamen (ja, det her indlæg er en overspringshandling – jeg burde sidde og lære mit oplæg udenad). Men kl 09.55 har jeg SOMMERFERIE! Og for helvede hvor har jeg ventet længe på den!
Jeg trænger så meget til at slippe for skole, lektier og hverdagstrommerum i et stykke tid.

Lidt over middag i morgen triller min mor og søster ind i Odense, og så bliver de her til fredag, hvor Klaus og jeg kører med dem tilbage til øen og bliver på laaaaaang ferie – helt til slutningen af august!
Jeg skal for sjette år i træk være kontorassistent for NOVASOL/Dansommer, hvor jeg har specialiseret mig i at sige “Ja, ein bischen.” til spørgsmålet “Sprechen Sie deutsch?”.
Klaus har fået arbejde som køkkenhjælp på Café Brazz, og derudover har han planer om sommeren over at bygge sin egen cykel. Min plan er at ligge og sole mig i haven, mens jeg kigger på min handyman 😉

img_6073

Når vi kommer hjem til Odense igen går der ikke mange dage, før hverdagen er tilbage. Klaus starter i skole igen i Vejle (hvis nogen SOB16 elever på sygeplejerskeuddannelsen i Odense vil bytte plads med Klaus i Vejle, så sig lige til! Han har fået afslag på overflytning, øv!) og jeg smutter til OPT (Opsøgende Psykotisk Team) her i Odense, hvor jeg skal have min psykiatriske klinik.

Men men, lige nu må jeg hellere koncentrere mig om eksamen i morgen. SÅ hvis nogen af jer har nogen som helst tip til udenadslære (eller tips til ekstra overskud, flere timer i døgnet, you name it), så lytter jeg gerne! Lige nu har jeg indrettet kontor i sengen, så jeg sidder behageligt og øver-øver-øver mit oplæg til hudløshed..

Sarah Kerstine

Endnu ingen kommentarer...

Indlægget har endnu ingen kommentarer. Hvis du synes, indlægget er interessant og har mere at tilføje, er du velkommen til at være den første, der skriver en kommentar.

Har du noget at tilføje?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den første (u)perfekte kærestedate